Om sommeren holdt min familie til i sommerhuset i Solrød Strand syd for København. Det lå på strandsiden af hovedvejen til Køge og på den anden side af hovedvejen lå en stor tømmerhandel. Vores nabos søn var den lokale tandlæge og havde bolig og klinik lige op ad tømmerhandlen.
En lørdag eftermiddag i juni 1966 hørte vi nogle brag oppe fra tømmerhandlen og vi gik der hen for at se hvad der skete. På det tidspunkt stod der nogle stikflammer op af et lille hul i eternittaget på lagerbygningen. Det var tagpladerne der eksploderede vi kunne høre. I starten kunne jeg ikke forestille mig hvor stort det skulle blive efterhånden.
Det udviklede sig, det frivillige brandkorps rykkede ud og efterhånden kom der brandbiler fra Roskilde. Slukningsarbejdet manglede vand og der kom en særlig indsatsvogn som lagde to slanger ud helt ned til stranden og pumpede vandet fra Køge bugt frem til slukningsarbejdet.
Dengang havde jeg med hjælp fra en ven af familien fået mulighed for at følge Politikens fotograf Lars Hansen i nogle dage. Jeg var 19 år og meget interesseret i fotografering og en fremtid som fotograf var absolut en mulighed. I Politikens fotobog havde jeg tidligere læst hvad Von Haven skrev om pressefotografering, bl.a. om 400 asa film og 1/250. Det inspirerede mig og hos Politiken lærte jeg at pressede filmene yderligere og brugte så deres teknik.
Da vi så skulle hjælpe vores bekendte, tandlægen med at redde hans hus som kom i fare, medbragte jeg et kamera som jeg anvendte. Jeg tænkte åbenbart ikke så meget på journalistik dengang og fotograferede mest dem jeg kendte mens de arbejdede ved slukningsmateriellet. På et tidspunkt var det min tur og jeg skubbede kameraet om på ryggen for at kunne betjene pumpen. I den bevægelse gik kameraet af omme på ryggen og tog et billede.
Det var vist den store udrejsedag ved starten af sommerferien og hovedvejen mod syd blev spærret af en brand der kunne ses langt omkring. Pressen ankom derfor og da jeg tidligere havde hilst på Politikens fotograf Erik Gleie kontaktede jeg ham og spurgte om han kunne bruge min film. Den skulle jo bare fremkaldes som de plejede at gøre. Han tog den med tilbage til Politiken.
Næste morgen gik vi som sædvanlig om søndagen til købmanden efter morgenbrød og avis. Og stolt blev jeg da der var tre af mine billeder på forsiden. Et der viser tandlægen der retter vandslangen fra den håndpumpe vi anvendte mod flammerne, et der viser min fader betjene håndpumpen og nederst en billede af folk der rækker en spand med vand op til dem der hændte vand på tagpappet for at det ikke skulle antænde. Og det billede er faktisk det som blev taget da kameraet gik af omme på ryggen uden det egentligt var meningen.
Så på den måde har jeg faktisk taget et billede med venstre hånd bag om ryggen og fået det publiceret på forsiden af en af landets største aviser, Søndagspolitiken.
